Find god restaurant på nettet


Klæd dig til succes

Der er mange, som ikke bruger noget som helst tid på at overveje, hvilket tøj de har på, inden de går til en jobsamtale, et møde eller på en date. Til jobsamtalen kan de finde på at komme i jeans, lilla jakkesæt, meget høje hæle eller sneakers. Mange arbejdspladser har en dresscode for, hvordan medarbejderne skal klæde sig. Hvis du kommer i det forkerte tøj, giver det et dårligt indtryk af dig som person, og du kan derfor ses som useriøs, uprofessionel eller med mindre kompetencer. Det kan ende med at koste dig drømmejobbet, hvis du ikke tænker dig om.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du bør klæde dig, er det en god ide at klæde dig konservativt, og bedre for pænt end sjusket. Du kan ofte få en fornemmelse af, hvordan folk klæder sig i virksomheden ved at besøge deres hjemmeside eller virksomheden. Her er det en god ide at klæde sig lidt bedre end dem, du ser, uden at overdrive. Det kan godt være, at du ikke ser nogen med slips, men det bruger direktøren eller personen, som du er til jobsamtale med, måske.

At klæde sig ordentligt handler ikke bare om at have et jakkesæt, skjorte og slips på. Det skal også sidde ordentligt.

Hvordan klæder du dig perfekt?

Det bedste er at spørge om råd i en ordentlig tøjbutik, hvor folk faktisk er blevet oplært i at klæde folk ordentligt på. Et jakkesæt skal passe i skuldrene og have en længde, der går ned til skridthøjde eller tommelfingerknoen. Det skal passe til din livvidde, og denne størrelse er næsten altid umulig at få til at passe perfekt, når du køber jakkesættet. Den eneste mulighed er derfor at gå til en skrædder. Skjorten skal have en længde, så du ser 1,5 cm af ærmerne, når du har jakkesættet på. Bukserne skal også passe ordentligt. Det gør de, hvis de ikke poser på lårene eller sidder for stramt. Længden af dem skal være, så de er 1 cm fra at røre gulvet, når du har sko på.

Det ses alt for tit, at folk køber skjorter i en for stor størrelse. En skjorte skal passe i skuldrene. Det betyder, at der, hvor syningen er, skal være langs siden af kroppen. Syningen skal altså ikke sidde langt nedover dine skuldre. Det gør de ofte, og folk går rundt i jakkesæts skjorter, som sidder som Hawaii skjorter.

Den rigtige farve bælte er et, som matcher skoene. Bæltet skal helst være et klassisk et, som ikke er stort som et western bælte.

De rigtige sko er jakkesæts sko. Du skal ikke bruge sneakers eller andre sko med farver. Der er kun to farver, som fungerer, og det er brun og sort. De skal helst have et skinnende look uden at være smoking sko.

Generelt for mænds jobsamtalepåklædning

Du bør have et ensfarvet og konservativt jakkesæt på med en hvid langærmet skjorte. Dit slips bør være konservativt, du skal have mørke JBS strømper, sorte eller brune sko med professionelt look, meget begrænsede smykker, pæn professionel frisure uden overdrevet brug af hårprodukter, let aftershave, omhyggeligt trimmede negle og en portefølje eller mappe.

Generelt for kvinders jobsamtalepåklædning

Du bør have et ensfarvet og konservativt jakkesæt på med en passende bluse til jakkesættet. Moderate sko uden for høje hæle anbefales og et begrænset antal smykker. Du bør gå efter en pæn og professionel frisure, velplejede negle, sparsomt med make-up og parfume. Du bør have mørke eller lyse moderate strømper på. Sidst men ikke mindst bør du komme med en simpel mappe eller portefølje i stedet for en taske.

Generelt om beklædning

Hvis du klæder dig ordentligt, bliver du også mere selvsikker. Det handler om at klæde sig rigtigt til situationen, så man kan føle sig selvsikker. Hvis du kommer til en jobsamtale og er klædt helt ved siden af, er der en god chance for, at du også vil føle dig ved siden af og blive set sådan. Du skal klæde dig efter, hvordan du gerne vil ses af andre.

Hvis du er på en date, er det nok ikke en god ide at klæde dig, som du ville til en jobsamtale. Det er nok heller ikke det rette at klæde dig, som du måske ville på en søndag, hvis du gerne vil give et indtryk af, hvordan du er til hverdag. Den rette beklædning er lige midt imellem.

Hvis du er på et diskotek, skal du også klæde dig efter omstændighederne. Hvis du kommer med slips og jakke på, er du sandsynligvis ved siden af, men det kan være helt i orden med slips, hvis du blot har en skjorte på. Det handler om at finde sin egen stil, som man føler sig tryg i, og hvor man samtidig kan skille sig ud. Den letteste måde at finde ud af, hvordan man bør klæde sig, er ved at se, hvordan andre gør i lignende situationer.